Man er gammel når man kender Dire Straits.

IMG_1897.JPG

På café. Venter på min takeaway kaf’.
Fyr bagved disk siger til fyr i køkken “Do you know Dire Straits? The band on the radio? They are from my father was young. You know he’s 51! Or 52… Or 4 maybe…”. Køkkenfyr har hørt navnet før. Vist nok.
Nu spiller ZAZ med “Je veux”, et nummer jeg tror hun faktisk har skrevet til mig, men hun ved det bare slet ik’..
Ser ud af vinduet. Fra højre mod venstre svæver højgravid kvinde forbi på sin bedstemorandcykel. Hun smiler. Hun har hjelm på. Hun elsker livet og passer på det. Hun aer det med vinden i håret og alt muligt poetisk blabla som min tunge slår kolbøtter over. Jeg vil fugte mine læber og kysse hende på hendes smil, jeg vil ha’ lidt af hendes dna, for jeg tror hun smitter.
Hun er væk nu.
Fra modsat retning kører lyshåret hankønsmenneske forbi. Hans hår… Hans hår.. Hans hår har én eller anden helt vildt smuk poetisk farve, og vi lader som om jeg skriver en hel masse sofistikerede ord og vendinger som ingen forstår (især mig) til at beskrive hans lange gyldne hår med. Og hans skæg. Eeeej han ligner jo sådan en rigtig viking fra gamle dage ha ha!! JA det er det han gør!
Han er væk nu.
Han var pæn. Ej hvor var han bare rigtig rigtig pæn! Han er det sikkert stadigvæk selvom jeg ikke kan se ham længere. Og sandsynligheden for at jeg en dag dumper ind i ham igen er nok ret lille. Eller også er den stor. Jeg kan ik’ helt finde ud af det der med om verden er vildt stor eller bare meget meget lille.. Men nu er han herinde, i min verden. Og han ved det bare slet ik’..