Før og efter..

herceptin
Herceptin nr 9 dagen før min dobbelt mastektomi.
kontraststof
Dagen før min dobbelt mastektomi gennemgår jeg en masse forundersøgelser, her ligger jeg og får sprøjtet kontraststof ind i mit syge bryst.
dagen før
Aftenen før..
glamour før mastektomi
Klokken røvhul om morgen er jeg klar til at sige farvel til mine bryster.. Ej ok det jo løgn ik’, jeg er ikke klar, bare indstillet på det.. Ej det passer sgu heller ikke!? Men ok, jeg kan ikke komme udenom og derfor vælger jeg at gøre det på MIN måde, med stil. Min sygeplejerske synes det er cool og min søster og mor er flade af grin 😉
expanders
På Riget har jeg det psykisk helt ok! Min krop er selvfølgelig mørbanket, men jeg er nogenlunde smertedækket. Jeg får besøg hver dag, personalet tager sig godt af mig, og jeg græder kun 1 gang i et halvt minut, ellers er jeg ved godt mod. Rent æstetisk er jeg meget overrasket over at det ikke ser værre ud end det gør..
Bella og mig 2
Hjemme igen efter 5 dage på Riget:
Forfærdelige smerter og ubehag.. Efter 48 timer tager jeg mig et styrtdyk og i 6 dage bryder jeg sammen flere gange om dagen. Jeg græder, jeg skriger, jeg hyperventilerer, jeg vil og kan ikke være i min krop, jeg har lyst til at skære “dem” af, de er ikke mine, de er ikke velkomne, jeg er ude af stand til at tage hensyn og kan ikke skjule min ulykke overfor Bella, hvilket piner mig endnu mere. Min sorte humor, min optimisme, livsgnisten er borte, og jeg kan ikke fokusere eller tænke klart.. Jeg er en skygge af mig selv!
Min lille pige masserer mine arme hver dag og smører dem ind i lotion.
Min lille store Bella, min engel, snart får du din glade og småskøre mor tilbage, det lover jeg dig!
i'll be ok
I går fik jeg besøg af min dejlige veninde Sif, som selv kæmper mod General Cancer, og som har en ligeså makaber humor som mig selv. Vi fik både grædt og grinet, og det var bare så hyggeligt at få besøg! Der Sif var gået, føltes det som om jeg var kommet et lille bitte skridt videre, på én eller anden mærkværdig måde. Jeg kan ikke rigtig finde ud af at beskrive det.. Men lidt senere tog jeg min bandage af -det er ikke en bandage jeg skal ha’ på, men jeg har bare haft det bedre ved at pakke “dem” væk- og for første gang siden operationen rørte jeg ved mine expanders. De er jo stenhårde og gør det svært for mig at bevæge mig, min hud er 100 % følelsesløs og alt alt for stram..
I dag var jeg og min søster på Riget til samtale med min plastikkirurg, Hans. Hans han er et kæmpe skaldet brød, og sådan lidt noget for sig selv, men det kan jeg godt li’, og jeg føler mig i trygge hænder (om jeg så er det vil tiden jo vise..), han virker til at ha’ styr på sit håndværk. Jeg kunne forstå at der intet unormalt er ved min reaktion, hverken på den ene eller den anden måde. Som han sagde “der er intet normalt ved det du gennemgår, og din reaktion er derfor helt naturlig”. Hvis jeg ønsker at få fjernet mine expanders vil jeg ikke komme til at vente i flere uger, det vil kunne ske fra dag til dag nærmest, og det er virkelig rart at vide! Så planen er den at jeg nu skal smertedækkes bedre, så jeg kan holde ud at være i min krop, og så har Hans og mig en date igen om en uges tid.. Jeg har det psykisk lidt bedre (det må jeg ha’ når jeg igen er begyndt at fyre latterlige jokes af!?), og jeg vil give Picasso patterne 1 uge mere inden jeg beslutter om jeg vil beholde dem eller ej!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s