La Pleurnicheuse!

20130905-095347.jpg

I dag skal min lille store pige heeelt alene ind til byen og gå tur på Strøget og være tween med veninderne!

Tiden flyver afsted.. og jeg glæder mig bare til at få mit liv tilbage, for herfra min sygeseng føles det efterhånden som om jeg går glip af alt for meget.
Dagene lige efter kemo er rent ud sagt modebydelige! Ingen ordentlig søvn, marerridt når jeg endelig får lukket et øje, hedeture, jeg er afkræftet.. Har dystre tanker som er så svære at kæmpe imod og som skaber dårlig samvittighed, for jeg vil bare så gerne være stærk, vise General Cancer og resten af verden at jeg er stor som et bjerg og at intet kan vælte mig! Men jeg føler mig bare så lille bitte lige nu og tårerne sprøjter ud rent ud sagt, jeg er en saltvandsfontaine og min hovedpude er ved at drukne under mig..
Men.. tiden læger alle sår ik’ sandt!? Om nogle dage vil alt det her være passé, noget diffust halløj jeg ikke vil orke beskæftige mig med.. før næste gang. Og mine kinder vil igen føles babyrunde bløde og smidige (en helt ok -bi-virkning af kemo!?)..
Forbandet spyflue forsøger at distrahere mig!..
HALLOOO din hundelortefetishist jeg forsøger faktisk at ha’ ondt af mig selv her!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s