MUNK MØDER PIRAT

Som jeg skrev for nogle dage siden, er det smarte ved at være den type jeg er med tattoos osv.. at folk simpelthen tror jeg er skaldet med vilje! Og jeg er jo rigtig glad for min hat, men da jeg ikke længere har de bitte små hårstubbe tilbage med velcro effekt til at sørge for hatten ikke pludselig flyver sig en tur, måtte jeg i dag ty til mit tørklæde. Ja.. jeg ved ik’ lige med den paryk der hmm.. Og jeg er heller ikke meget for cancerhuer. Jeg er for det meste ligeglad med hvad folk de tænker og tror om mig. Helt ærlig det rager mig en papand rent ud sagt, ak ak det må være deres problem, ikke mit. Men er der noget jeg har svært ved, så er det når jeg mærker folk har ondt af mig (jeg ved jo godt det ikke er ondt ment men.. argh!). Og der er bare ingen vej udenom hvis du har hue eller tørklæde på!
Troede jeg..
Første tur ude i verden med mit sorte kemotørklæde på. Vi går på Købmagergade, min far og jeg, en Hare Krishna munk får øje på MIG og begynder straks at galopere i min retning. Jeg ved ik’ altså, det er som om at jeg har et usynligt skilt hængende omkring halsen, hvorpå der står “ER DU FRA AMNESTY, CARE, UNICEF ETC.. ELLER HVIS DU ER MEDLEM AF ÉN ELLER ANDEN SEKT, SÅ STOP MIG, JEG VIL SÅ GERNE SNAKKE!”.. Jeg kan jo ikke gå 50 meter uden at blive stoppet!? Ej ok det passer ik’ helt, for jeg går jo videre efter et høfligt “Nej tak.. Ja du må også ha’ en dejlig dag!”
Jeg er som de der små hunde der tror de ser store og frygtindgydende ud når de puster sig op, men tilsyneladende skræmmer jeg ik’ en sjæl væk, på trods af min målrettet gang og “hovsa jeg lader lige som om jeg slet slet ikke har set dig” attitude bagved mine trofaste solbriller. Nej for de LØBER rent ud sagt efter mig ind imellem!?
Nåh men i hvert fald så siger munken til mig: “Heeeeeej er du en pirat?”.. Mig: “Ja da, jeg er er en kemopirat som har travlt!”. Den var effektiv, munken ønskede mig en dejlig dag og et godt helbred osv..
Jeg tror jeg skal ha’ fat i en turban, så kan det være folk begynder at spørge mig om jeg er Maharaja!?

To wig or not to wig..

to wig or not to wig

.. that is the question!?
Min far, min søster og jeg tog hen til min parykmager den dag jeg fik min første kemo. Eller var det dagen før!? Ups jeg er faktisk ikke sikker. Jeg har glemt det. Jeg kunne selvfølgelig lige tjekke, for skrev jeg ikke noget om det herinde?! Men jeg orker ik, og skriver bare videre.
Jeg valgte en paryk så tæt på min egen hårfarve som muligt, og i en længere udgave. Jeg var på det tidspunkt overbevist om at jeg ville blive rigtig glad for den, og sikkert kun gå ud af hjemmet med den på. Jeg bestilte et sort kemo-tørklæde over nettet, til de værste dage, hvor det at gøre noget ud af sig selv og forsøge at camouflere sygdommen kommer på aller sidste plads. Jeg fandt også en sjov korthåret blondine paryk med “afbleget” look/mørke rødder, som jeg modtog i dag.. hele vejen fra Hong Kong ha ha!! Et par dage før jeg blev skaldet købte jeg en hat i Tiger..
Nu hvor jeg intet hår har, føles det bare så underligt at skjule mit hoved. Jeg har kun haft den laghåret mørke på 1 gang. En meget kort tur. Og det var bare vildt underligt! Det var som.. hmm som om at jeg gik rundt med én stor og fed løgn ovenpå hovedet!? Det føltes som snyd, og jeg er altså bare ikke typen som snyder eller vælger den nemmeste vej her i livet! Jeg forstår ikke helt selv hvorfor jeg ikke rigtig kan blive fortrolig med min krigerhjelm!? Jeg har alle de andre gange gået ud med min hat på i stedet for, og det har bare været virkelig skønt og befriende! Og pga. den type jeg er, med tattoos og i perioder piercinger hist og her, er det nemt at læse i folks øjne at de bare tror det er noget jeg selv har valgt.. At være skaldet. Når folk kan se du er syg (feks. når du er på vej ind i opg.4262), dukker hundeøjnene frem, og det larmer helt vildt og lyder sådan her: “Nååårh den stakkel.. mon den er ved at dø!?”.. Derfor var det bare SÅÅÅ skønt at den unge kvindelige medarbejder på postkontoret, som jeg ikke aner hvad hedder selvom jeg kommer der jævnligt og har gjort det i mere end 2 år, sagde “Eeerj jeg ku’ slet ik’ kende dig med din nye hat og frisyre hi hi!?” og jeg så sagde “Det ik’ en frisyre, jeg er bare i kemo..” og hun så svarede “Nåååhh ja ja.. dengang min moster tabte håret pga. kemo.. blablabla.. og så havde hun drukket for meget og puttede parykken ned i sin taske, for senere at blive vildt forskrækket fordi hun troede det var et dyr hi hi hi hi hi..”… 🙂

Tælle får……

black sheeps

Søvnløs.
Jeg var til et “Look Good Feel Better” kursus for kræftramte kvinder i kemo, i dag. Det viste sig at være et kursus i at lære og lægge make-up. Så da de jo ik’ rigtig kunne lære mig noget på dette område, endte jeg med at hjælpe til i stedet for, og underholde alle de skaldede damer på mit hold med mine små retarderede kommentarer som automatisk flyver ud af min mund når jeg har fået for meget koffein i blodet.. Og der gik jo sport i det når de bare sådan sad og grinede og blev glade! Det var skide hyggeligt. Jeg følte mig tryg og lidt “hjemme”. Men det bedste og mest mærkværdige af det hele var at jeg glemte for en stund at jeg er syg..
Senere tog min far, Bella og jeg hjem til min søster for at spise aftensmad. Vi havde det super sjovt, min lille pige hyggede sig, det var en dejlig aften..

1får 2får 3får 4får 5får 6får 7får 8får…… 62får 63får…77får………………944får………………… Nej det virker ikke og jeg går over til urtete i morgen.

!!!

aliens

Jeg kom lige til at blive lidt nysgerrig, så jeg stillede mig med ryggen mod badeværelsesspejlet og begyndte at undersøge mit baghoved ved hjælp af et lille håndspejl.. Fik så øje på en underlig rødlig og ca. 5 mm bred helt lige og præcis streg. Den går fra toppen af min hårgrænse midt på, og vandrer hele vejen ned til nakken.
Jeg tænkte “Eeehh hvad sker der!? Altsååå.. hvad fanden er det der?! Hvordan i alverden er den streg havnet der?! WTF og FTW osv..”… Og pludselig gik det op for mig. Der kan KUN være 1 forklaring: Jeg er blevet bortført af Aliens! Som har været inde i mit hoved og manipuleret med min hjerne, og det er derfor at jeg har alle disse underlige tanker som jeg aldrig helt kan forstå, hvordan de bare dukker op i tide og utide. Og det er selvfølgelig også dem som har smuglet General Cancer ind i mit bryst!!! De laver eksperimenter på mig simpelthen, jeg er deres forsøgskanin! De har sikkert også udnyttet mig seksuelt og alt muligt, for derefter at slette min hukommelse! Man ved jo den slags sker ik’ sandt!?
Men idioterne lagde ikke lige 2 og 2 sammen, og overså det faktum at man jo altså mister håret når man er i kemo.. Daaahh!
Afsløret.