Nåh ja man kan vel heller ikke være i hopla humør hver dag når man er i krig mod selveste General Cancer!
Og så regner det.. Udenfor, indenfor..
Tænker på den sommerferie der gik i vasken. Bella og jeg, en hel måned i Frankrig hos mine forældre. Billetterne var bestilt, betalt, og 2 uger ved havet i lækker ferielejlighed var booket. Jeg savner det sådan, mine rødder, den jord hvor oliventræerne gror, og alt det som vi skulle ha’ oplevet! Og det som gør mest ondt er at min lille Bella havde glædet sig så meget, og nu bliver hun snydt og jeg kan næsten ikke rumme det lige nu! Jeg ved ikke hvordan jeg slukker for tårekanalerne, gid der var en knap man lige ku’ trykke på, for jeg kan næsten ikke se hvad jeg selv skriver..
Og Bella hun brokker sig ikke. Aldrig. Hun smiler og kysser mig hver dag. Og hun ved at jeg kan se hendes sjæl, at jeg ser det gør ondt.. Hun er så modig, så stærk, men så lille og kan gå i stykker!
Jeg tænker også på den uddannelse jeg har kæmpet så hårdt for i så mange år. Endelig lykkedes det, og jeg skulle starte i august, lige efter vores juli måned i Frankrig. Den bliver nu udsat til aug. 2014..
Jeg er træt i dag, og ked af det. Jeg tænker på alle de forhindringer som har været. Der har været mange, virkelig virkelig mange. Altid. Jeg falder og jeg rejser mig igen og igen og igen..
Jeg troede at min tid var kommet nu. Endelig. Ik’ alligevel..!?
Har været der, hvor du er nu…..og man kommer ud på den anden side! Du falder og rejser dig igen :0)
Jeg glæder mig så meget til den her prøvelse er overstået! Og det glæder mig at høre at du er videre 🙂